en-mand-og-en-kvinde-der-efteruddanner-sig

5 gode grunde til at du skal efteruddanne dig

Efter at have forladt skolesystemets trygge rammer er du nu trådt ind i den virkelige verden. En verden, der ikke fører en trial and error-politik, hvor problemstillingerne ikke længere er fiktive og dagens gøremål er mere praktiske end teoretiske i deres form.

Har du nogensinde overvejet at tage tilbage til skolen? Måske skrive et speciale eller læse et helt nyt fag? Du har helt sikkert en masse undskyldninger, der kunne holde dig tilbage så som ”jeg er for gammel” eller ”jeg har ikke økonomien til det”.

Imidlertid er der rigtig mange gode grunde til, at det kan betale sig at komme tilbage til skolebøgerne. I visse tilfælde behøves du ikke engang at skulle foretage nogen investering, eftersom din arbejdsgiver kunne have interesse i at efteruddanne dig, og dermed gerne vil betale for det.

Styrker din disciplin

I det øjeblik du vender tilbage til skolen, vil du miste en hel del af den tid, du har til rådighed i hverdagen. Derfor bliver du nødt til at planlægge din tid mere effektivt. Særligt hvis dine weekender ikke skal fyldes ud med læsning eller opgaveskrivning.

Eftersom dit skema bliver mere presset, vil du opleve, at du bliver langt bedre til at disponere din tid. Dette kan resultere i, at du rent faktisk vil få følelsen af at have mere tid helt generelt.

Derudover vil du i langt højere grad opleve, at du laver ting, der enten er vigtige for dit professionelle liv eller ting, som du virkelig holder af, da du bliver nødt til at cutte det unødvendige ud.

 

Øger dit lønpotentiale

Du vil have flere kort på hånden, når du har efteruddannet dig. Dette kan sætte dig i en bedre position med hensyn til lønforhandlinger. For eksempel kan du argumentere for, at du bør have mere i løn, fordi dine nye kompetencer giver din respektive arbejdsplads en langt mere værdifuld ressource.

 

Gør dig klogere

Hvad enten du har planer om et karriereskift, videre fordybelse eller søgen efter nye kompetencer, vil du uden tvivl blive klogere af at efteruddanne dig. Det gavner i allerhøjeste grad dit professionelle liv, men kan også være givende i dit privatliv.

Med en efteruddannelse vil du få en bedre forståelse af, hvordan verden ser ud med andre øjne. For eksempel vil du med en lederuddannelse måske begynde at forstå, hvorfor din leder tager de valg eller beslutninger, som han eller hun nu gør.

 

Giver nye karrieremuligheder

Naturligvis vil du kunne skabe en helt ny karriere, hvis du læser et nyt fag op fra bunden. Imidlertid kan efteruddannelse også bruges som supplement til din eksisterende viden. Visse kombinationer kan føre til helt nye karrieremuligheder, der kan være særdeles lukrative.

For eksempel kan en sygeplejerske gå fra en forholdsvis lav indkomst til at sparke til topskatten med en efteruddannelse. Med en efteruddannelse kan sygeplejersken enten for eksempel få sin egen praksis, og dermed tage imod os, når vi gerne vil til et sundhedstjek. De kan også tage en konsulentuddannelse og blive kørende sælgere i det private for medicinalfirmaer.

 

Giver et bredere netværk

Når du kommer tilbage på skolebænken, vil du uden tvivl møde en masse nye mennesker, hvorved du har en gylden mulighed for at udvide dit netværk. Med et større netværk øger du chancen for at kunne finde et nyt arbejde i det tilfælde, at du bliver opsagt eller fyret.

Et større netværk giver dig samtidig flere sparringspartnere, der kan hjælpe dig i dit eget arbejde. Tænk på at dine medstuderende måske også er i gang med at efteruddanne sig og måske kommer fra fag, der ligger langt væk fra dit.