I dette årti vil mange flere lease deres bil

5 tendenser, der kommer til at præge 20’erne

Hvordan ser forbruget ud om fem år? Fremtiden er her allerede og kan have stor indflydelse på dit liv. Bliv klogere på fem af 20’ernes helt store tendenser her.

1) Vi leaser biler frem for at købe biler

En af de ting, der kommer til at præge fremtiden de næste fem år, er at leje bliver det nye eje. Særligt når det kommer transport som biler, cykler og andre former for transport. En undersøgelse af biler i København viser, at bilerne bliver brugt mindre og mindre. Det giver derfor ikke mening, at man ejer noget, hvis man kun bruger det i perioder, og de resten af tiden står ubrugte hen. Det kommer blandt andet i takt med, at trafikproblemerne i store byer bliver mere og mere udtalt. Men også i takt med, at deleøkonomien bliver mere udtalt, og at det bliver nemmere og ikke mindst billigere at lease frem for at eje.

Du kan læse mere om leasing af biler hos CARCLUB, der er en af Danmarks største portaler for leasing.

2) Vi spiser mindre kød og flere linser

Det kommer nok ikke som en overraskelse, for vi er allerede i gang på madfronten. Men om fem år vil meget færre danskere spise oksekød. De vil i stedet erstatte det med linser og andre bælgfrugter og samtidig spise mere kylling og svin, hvis de skal spise kød. De to sidstnævnte forurener nemlig ikke nær så meget som okse. Generelt kan man sige, at kød i fremtiden bliver en smagsforstærker i maden, ikke noget som vi spiser os mætte i, som vi gør i dag. Det bliver en luksus, som vi nyder, når vi har lyst, men ikke noget, der partout skal være i maden.

3) Vi rydder mere ud

Denne tendens hænger sammen med den første tendens. Vi har fået ting-forstoppelse. Det betyder, at vi i fremtiden generelt vil have færre ting i vores hjem. Det er ægte Marie Kondo-stil, der har bidt sig fast i vores hjem. Det betyder, at der er gået prestige i at rydde op i vores ting, og smide de ting til genbrug, som vi ikke bruger. Og når vi køber nyt, skal de ikke bare være moderne, det skal være bedre, mere praktisk og langtidsholdbare.

4) Vi ser velvære som luksus

I og med, at vi køber færre ting, og vi ikke i samme grad går ud og shopper, når vi skal forkæle os selv, har luksus fået en ny klang. Det handler nemlig ikke om at købe, men om at nyde. Det handler om at prioritere søvn, sundhed og indre velvære. Det betyder også, at soveværelse og badeværelset kommer endnu mere i fokus i hjemmet.

5) Vi genbruger emballage

Hvor vi tidligere købte en ny plastikbøtte, hver gang vi løb tør for shampoo eller håndsæbe, kommer vi i fremtiden til at se flere bøtter i bæredygtig emballage, som man selv skal hælde over på glas- eller plastikflasker. Nogle spår endda, at vi kommer til at se sæbe i fast form, hvor vi selv skal tilsætte vand for helt at undgå emballage.