7 hyggelige spisesteder i Hillerød

Læs om Hillerøds lækreste spisesteder lige her

Hillerød er en dejlig by. Der er gode muligheder for shopping, der er masser af spændende kultur- og aktivitetstilbud, og så er den omkranset af noget af Danmarks smukkeste natur. Derfor er byen også flittigt besøgt af både danske og udenlandske turister.

Hvis du er i byen, og sulten begynder at melde sig, er du heldigvis i kyndige, kulinariske hænder. Du finder nemlig masser af gode spisesteder i Hillerød. Fra små, hyggelige caféer og gode brunch- samt frokoststeder til restauranter i verdensklasse.

Her får du et bud på 7 hyggelige spisesteder, der er værd at besøge, når du er i Hillerød.

1. Willy’s

Hos Willy’s kan du forvente en hyggelige restaurantoplevelse med lækker, dansk mad. Bag roret står mesterkokken Willy Bom Andersen, som med sin store passion for mad og vin går meget op i, at du får et godt måltid tilberedt med friske råvarer, som kvaliteten altid er i top på.

2. Il Gallo Nero

Hvis du har lyst til en rigtig italiensk aften, så er Il Gallo Nero lige stedet for dig. Her serveres en ægte, italiensk gourmetoplevelse. Maden har et moderne udtryk, selv om alle traditionelle dyder følges til punkt og prikke. Betjeningen er i top, og du finder også et stort vinkort med udsøgte, italienske kvalitetsvine.

3. Kaffebar

Midt på hovedstrøget i Hillerød finder du Kaffebar, der som navnet indikerer, fokuserer på at servere byens bedste kaffe. Indretningen må siges at være lidt utraditionel, hvilket også er med til at skabe Kaffebars hyggelige stemning. Det føles næsten som at være hjemme. Foruden kaffe serveres der også forskellige sandwich, tapas, morgenmad, kager og diverse kolde drikke.

4. Thai 4 You

Er du til thaimad, så er Thai 4 You med garanti noget for dig. I restauranten får du nemlig lækre, thailandske retter til fornuftige priser tilberedt af professionelle, thailandske kokke. Maden er smagfuld, eksotisk, farverig og aldrig kedelig.

5. Spisestedet Leonora

Nu har du både fået tips til en dansk, en italiensk, en thailandsk og også en hyggelig kaffebaren. Spisestedet Leonora er derimod til dig, som er på udkig efter lækre brunch- og frokostanretninger. Navnet kommer efter Christian d. 4.’s yndlingsdatter, Leonara Christine. Caféen ligger hyggeligt ved Frederiksberg Slot med udsigt over Slotssøen. Brunchbuffeten er uhyggeligt populær, så husk at bestille bord i god tid.

6. Rib House

Rib House er en familievenlig restaurant, hvor både børn og barnlige sjæle kan få lov til at mæske sig i spareribs, steaks fra grillen og lækre salater. Om sommeren tilbydes udeservering, hvor du fra terrassen, Rosengaven, kan nyde den fantastiske udsigt over Frederiksborg Slot og Slotssøen.

7. Café Havehuset

Nu bliver det dansk, for hos Café Havehuset står den på lækker smørebrød serveret med udsigt til Slotssøen i idylliske omgivelser. Caféen ligger tæt ved indgangen til Barokhaven på den nordlige side. I nærheden ligger der også en stor, gratis parkeringsplads, så du har et sted at parkere bilen.