anoreksi

At være pårørende til en spiseforstyrret

Det er bestemt ikke nemt at være pårørende til en person med en psykisk sygdom. Det er hårdt, frustrerende og mange føler sig magtesløse. Det gælder ikke mindst hvis man er pårørende til én med en spiseforstyrrelse, hvilket folk i sidste ende kan dø af. Derfor har vi her samlet nogle råd til de pårørende som har spiseforstyrrelse tæt inde på livet.

1. Acceptér at det vil tage tid

Acceptér at det tager tid at komme ud af en spiseforstyrrelse. En spiseforstyrrelse er en psykisk sygdom, som man ikke bare uden videre kan kurere, ligesom med et brækket ben. Vis forståelse for at det tager tid at komme ud på den anden side.

2. Tilbyd kærlighed og tillid

Vis din fulde støtte, vis dem at de altid kan komme til dig og at du elsker dem, på trods af sygdommen. Det er rart for den syge at vide at folk ikke skubber dem væk, på trods af at de er syge og opfører sig “unormalt”.

3. Forsøg at sætte dig ind i sygdommen

Mange har svært ved at forstå, hvorfor personen ikke bare spiser. Det kan vel ikke være så svært. Men det er det for den syge. Og det handler egentlig ikke om maden, maden bliver bare en måde at kontrollere livet på. Sæt dig derfor ind i sygdommen. Læs om den, og opsøg behandlingssteder som f.eks. Kildehøj, der er eksperter i at behandle personer med spiseforstyrrelser som anoreksi, bulimi, og ortoreksi.

4. Græd ud hos andre

Det er hårdt at være pårørende til én der er så syg. Derfor er det vigtigt at man får vendt tankerne med andre. Venner, familie eller andre pårørende, til én med en spiseforstyrrelse. Bebrejd aldrig den syge, eller lad dem føle at de er skyld i at du er ked af det. Det gør det ikke nemmere for dem, at de også skal døje med dårlig samvittighed.

Læs meget mere om at være ramt at en spiseforstyrrelse her