alternativ-til-offenligt-ved-spiseforstyrrelse

Er der et alternativ til det offentlige, når ens barn er ramt af en spiseforstyrrelse?

Som forældre vil ens førsteprioritet altid være ens barn, og derfor kan det være en hverdagstærende ting, hvis ens barn rammes af en spiseforstyrrelse. Det kan føles som en kamp, der er umulig at vinde – da spiseforstyrrelsen tager over en del af barnets personlighed – og ofte danner en distance til alle omgivelser.

Først og fremmst; det offentlige

Dette skal bestemt ikke ses som et angreb mod det offentlige system, da de hver eneste dag hjælper rigtig mange børn med deres spiseforstyrrelse. Det offentlige system har dog kæmpet med, at de får en større andel af de udskrevne patienter tilbage, da spiseforstyrrelsen er kommet tilbage.

Den simple grund er jo nok, at det offentlige ikke altid har de ressourcer de ønsker, og derfor er de nogle gange nødt til at sætte barnet tilbage i egne rammer – selvfølgelig med en tro på, at barnet er stærkt nok til at klare den kommende proces med familie og venner.

Det er der også en lang række, der er, men desværre falder mange også tilbage i de usunde vaner. Derfor vil vi gerne oplyse om alternativet, hvis du mener, behovet er der.

Alternativet er; det private

Vi kender det i særdeleshed fra fysiske skader, hvor man fra egen læge bliver henvist til private klinikker med netop det speciale, man har brug for. Sådan findes det også inde for psykiatriens verden, og dette kan i nogle tilfælde ønskes hos den læge, man tilser.

Handler det om spiseforstyrrelser kan der være tale om en klinik som Kildehøj, der behandler patienter med eksempelvis Anoreksi, Bulimi og BED (overspisning). Kildehøj udmærker sig ved at have en væsentlig anderledes tilgang til patienterne, hvor det er vigtigt, at der spises sammen.

På rigtig mange andre behandlingssteder foregår spisning altid hver for sig, hvilket kan give et sløret billede af de unges problemer. Det er nemlig vigtigt at opleve dem, når de står ansigt til ansigt med deres spiseforstyrrelse – og dette gør de, når de spiser.

Hos Kildehøj mener de selv, at det er grunden til, at væsentlig færre kommer tilbage, når de først har været gennem et forløb. De er ganske enkelt kureret, og de har fået den fornødne tid til at vænne sig til deres “gamle jeg” igen.