Fire tips til at bygge billigt

Sådan kan du bygge om derhjemme, uden at det koster mange pengeEt nyt hus er et af de mest spændende projekter, du kan kaste dig ud i. Men det er også det mest komplicerede, det dyreste, og nok også det mest tidskrævende projekt, du nogensinde vil påtage dig.

Det er muligt at bygge på budget, være grøn og stadig opnå et flot design.

Her er et par forslag, der fungerede for os. Men jeg er sikker på, at de også vil hjælpe dig med at tage de rigtige valg… Dem du ikke fortryder senere!

Intelligent materialevalg

Der er nogle elementer i dit nye hjem, som du nemt kan opgradere senere, når dit budget kan tillade det. Og så er der andre elementer, der er mere permanente, hvor kvaliteten virkelig gælder fra starten.

Når du planlægger dit byggeprojekt, skal du huske, at du nemt kan udskifte køkkenlåger, lysarmaturer og skabe på badeværelset om nogle år. Men det er straks en anden historie med tag, mure eller lignende byggematerialer.

Selvom de dele af konstruktionen, der er mindst iøjnefaldende, ikke just er de mest spændende dele af dit nye hjem, er de i sidste ende de vigtigste! En solid konstruktion, der udstår tids-testen, er langt vigtigere end det sidste nye HTH-køkken.

Vælg dine håndværkere med omhu

Selv om pris og kvalitet ofte går hånd i hånd, er der penge at spare ved at undersøge markedet grundigt, før du laver en aftale. De dyreste håndværkere er nemlig ikke altid de bedste. Du skal opveje ting såsom effektivitet, kørepenge, ekstraomkostninger osv. når du indhenter tilbud.

Nogle gange kan det godt betale sig at kigge lidt ud over udbuddet i nabolaget. Vi havde for eksempel held med at hyre nogle polske murere til en god timepris, da vi skulle have lavet murerarbejdet til vores nye hjem. Tag ikke blot den første og den nemmeste håndværker/løsning. Giv dig selv lidt tid til at undersøge markedet og vælg et firma, der virker troværdigt.

Hold det småt

Når vi ser på husene omkring os, ser vi en tendens til at bygge større og større. Men stop lige op og tænk: Hvor meget plads har du egentlig brug for? Sådan helt ærligt.

I stedet for at bygge et større hus, så ryd op i dine ting, og skil dig af med dem, du ikke længere har brug for. Et mindre hus er ikke kun billigere at bygge, det er også billigere at varme op om vinteren.

Åbent plan

Ved at holde indretningenen enkel og åben opnår man flere fordele: Færre vægge svarer selvfølgelig til færre materialer. Men det, som er vigtigst, tænker mange slet ikke over:

Et veludtænkt og veludnyttet åbent-plan-design kan reducere spildt plads. Derudover øger det den visuelle opfattelse af rummet, som fremstår større for vores øjne. Når rummet føles større, kan du bygge et mindre hus uden af gå på kompromis med følelsen af lækre, store arealer. Det er en win-win-situation.