Kan du spotte en bulimiker?

spisevaner

Har du nogensinde spist dig så propfuld, at du har følt ubehag i kroppen? Formentlig, det har vi nok alle. Er du så nogensinde styrtet på toilettet for at stikke en finger i halsen, og tvinge din krop til, at give afkald på den mad, som du netop frivilligt har proppet dig med? Det er nok her, hvor fårene skilles fra bukkene, ikke desto mere er netop denne opførsel mange danskers hverdag.

Tendensen har sygdomsbetegnelsen “nervosa bolivia”, hvilket betyder nevøs oksehunger. I daglig tale kender vi nok bedst sygdommen som bulimi. Uden at vide det, har du måske selv en bekendt, eller måske endda en helt tæt på, som lider af denne spiseforstyrrelse. Det er nemlig ikke til at se ved første øjekast.

Hvad er bulimi?

En bulimiker ligner os andre udadtil, men virkeligheden er, at den sygdomsramte kæmper en voldsom kamp mod indre dæmoner. Disse dæmoner tvinger vedkommende til at overspise eller “panikspise”, for derefter at tvinge det indtaget op igen. Hvor ofte denne kontrol-overtagelse af kroppen finder sted, kan være meget forskelligt. Nogle bulimikere gør det et par gange om måneden, mens andre gør det op til 20 gange dagligt.

Uanset hvor ofte den sygdomsramte optræder med denne adfærd, er bulimi en voldsom sygdom, som kræver den helt rette håndsomtagen. I modsætning til andre spiseforstyrrelser, så svinger en bulimiker ikke ualmindeligt meget i vægt. Ofte er den sygdomsramte hverken over- eller undervægtig, hvorfor der i Danmark gennemsnitligt går mellem 8-10 år, før bulimikeren kommer i rette behandling.

Hvem får bulimi?

Der er ikke nogen præcis persona over hvem der bliver ramt af bulimi. Sygdommen fremprovokeres gerne af sociale grundlag samt indre følelser. Oftest set er det kvinder mellem 15-45 år, som behandles for bulimi, men da sygdommen kan være så svær at spotte, er det ikke til at sige, hvordan det virkelige billede af bulimikere ser ud.

Jeg tror jeg kender en bulimiker…

Kender du én som udviser tegn på bulimi eller andre former for spiseforstyrrelser, så snak med vedkommende. Fortæl han/hun om din mistanke, men gør hvad du kan for ikke at dømme. Den sygdomsramte er allerede plaget af daglige dømmelser overfor sig selv. Allerbedst vil være, hvis du kan få vedkommende til, at henvende sig til en læge eller psykolog, som personen kan få den rette behandling.

I Danmark har vi et hav af forskellige tilbud til folk med spiseforstyrrelser. Et af disse er privathospitaler. Her har den sygdomsramte både læger og psykologer til rådighed, og de pårørende til personen tilbyde også ofte en hjælpende hånd. Det bedste råd at give, er at tale højt om dine bekymringer. Omsorg til vedkommende er det første step på vejen ud af bulimi.