Kultur, karry og karma

Taj Mahal i Den Gyldne TrekantIndien er et  land med mange facetter, hvor tradition og forandring mødes i en myldrende smeltedigel af kultur, karry og karma. Indien ligger i det sydøstlige Asien og er i dag et af verdens tættest befolkede og hurtigst voksende områder, så hvis du er til fart over feltet og en anderledes ferie, er Indien måske noget for dig. En rundrejse i Indien kan opleves i mange prisklasser, alt afhængig om du er til marmorbelagte korridorer eller en simpel bungalow med udsigt til palmer og strand. Et godt bud på en rundrejse fås hos Intertravel.

Taj Mahal og Den Gyldne Trekant

I Danmark har vi Den Lille Havfrue og Christiania, som hvert år får turister fra hele verden til at strømme hertil. I Indien har de bl.a. Taj Mahal, som ligger i byen Agra. Taj Mahal blev bygget af Shah Jahan til dennes kone Arjumand Bano Begun, efter denne døde i barselsseng i 1631. Det hvide marmor mausoleum, som årligt tiltrækker horder af turister fra hele verden, er et af Indiens varemærker og blev i 1983 optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. I paladsets grønne parker kan man observere rejsende fra hele verden posere for deres kære, for at blive foreviget på det helt rigtige billede af deres drømmerejse. Taj Mahal er en stille oase i det hektiske Agra, som ligger i den sydlige del af Den Gyldne Trekant, som er området der indgrænses af byerne New Delhi, Jaipur og Agra.

Hippier

MeditationOgså hippierne så Indiens potentiale, da de i halvfjerdsernes folkevognsrugbrøds karavaner emigrerede til spirituelt eksil. Indiens spirituelle ånd er stadig den dag i dag tydeligt at sanse, når man færdes i de myldrende gader under den bagende indiske sol. Indien er stadig i dag tilflugtssted for moderne hippier og søgende fra hele verden, der tilbringer vinteren eller i visse tilfælde ligefrem hele år på subkontinentet. Det spirituelle samlingssted er de mange templer, også kaldt “ashram”, som for indere såvel som turister byder på fordybelse og selvindsigt.

Det Indiske køkken

Om du er til hippie eksil eller kulturel sightseeing, slutter dagen ligeledes med dampende karry. Der findes restauranter i samtlige prisklasser, og med en god lokal rådgiver kan man få serveret et fantastisk måltid for så lidt som 20 danske kroner i et af de mange gadekøkkener eller lade aftenen klinge ud på en af de mange stjerne-restauranter. Begge varianter kan anbefales og byder med lidt held på en af de helt “stærke” gastronomiske oplevelser. En rundrejse i Indien kan opleves i mange prisklasser og byder på spændende oplevelser og et anderledes perspektiv på vores liv.